onsdag den 8. februar 2012

At toilette i luksus i det fri....


Med dette foto af toiletpapiret i det fri, lakker projekt toiletpapir mod sin ende. Mon jeg kan slippe toiletpapirets fantastiske fortællinger? Ja, det kan måske godt gå hen og blive svært... 

onsdag den 1. februar 2012

Hvad med en sætterkasse?

Og så blev det tid til endu et tip!
Sætterkasser er det nye sorte og selv mine forældre har gravet deres gamle, flotte sætterkasse frem, der trods min fars protester fik en æresplads i stuen.
Men ak, vi er jo ikke alle så gamle, eller heldige, at vi sådan bare kan finde een frem fra gemmerne...
Og hvad gør man så?
jo, man laver den jo selv!
Og når man først går igang, kan man jo lige så godt pifte den lidt op i farverne og udformningen.
Det eneste du skal bruge er: en masse toiletruller, en lille sav, maling, pensel og lim.

Man skal nu vurdere hvor dyb ens sætterkasse skal være inden man begynder at save i toiletrullerne. jeg har delt mine toiletruller i tre dele og valgt en flot gul farve.
Når de er savet ud, maler man dem og limer dem sammen med f.eks. en limpistol.

Det sjove bliver nu at finde ud af, hvilken form sætterkassen skal være. Man kan f.eks. starte med en simpel rund form, hvorefter man kan omforme den til en kat eller noget andet sjovt, når man er blevet træt af den runde form.
med andre ord en evig levende sættekasse!

fredag den 27. januar 2012

i kunstens navn!

Da jeg prøvede at komme frem til hvilke billeder det kunne være interessant at tage af toiletpapiret, var en af de første tanker: at pakke noget ind.
Den tanke ville ikke slippe mig, så her er resultatet!

onsdag den 25. januar 2012

toiletpapir som kompost

Hermed endnu et tip fra den brogede toiletpapirs-verden:

Hvis man skulle gå hen og stå med et stykke toiletpapir, som man mener er for godt til at blive smidt ud (og her må man gerne være kritisk) OG man har en køkkenhave, ja så KAN det faktisk godt bruges igen.
Toiletpapir er nemlig ligefrem gavnligt for køkkenhaven, da man ved at smide den i kompostbeholderen tilfører komposten strukturstoffer.

Så slå et slag for bæredygtigheden og genbrug dit toiletpapir (dog muligvis undtaget det, der skylles ud i toilettet)
Et billede ændrer fortælling på pixlr:


mandag den 23. januar 2012


Fra papir til aske:









En tur på safari

Hvis og når man skal på safari og se på vilde dyr er det vigtigt at være godt forberedt først!
Hvis man pludselig skulle blive opdaget at eet af de vilde dyr er det godt at vide hvad man skal gøre. Kontrollerede rullefald er seje, men nok ikke så gode lige i sådan en situation, hvor jeg tror det bedste er at bede sin jeepchauffør om at skynde sig at køre.
Men før man overhovedet kommer i den situation, skal man jo opdage dyret først!!
Og det gør man nemmest med en kikkert.
En kikkert kan dog godt umiddelbart synes som en stor investering, da man jo samtidig har meget andet på indkøbssedlen op til en safaritur, så her kommer en god og billig løsning:
Lav den selv!
Her ses en safarideltager gemme sig for de vilde dyr i den tætte mandarin-jungle, med kikkerten placeret trygt om halsen.

Kikkerten er lavet af 2 toiletruller (uden papir), der er malet sorte, hvorefter de er blevet bundet sammen af en flot rød snor. (Lidt tape eller hæfteklammer i begge ender af toiletrullerne kan med fordel bruges til at få dem til at sidde bedre sammen.)
I den samme ende af hver toiletrulle er der efterfølgende blevt lavet et hul, hvor der er blevet bundet en snor, så man kan have kikkerten hængende rundt om halsen.

Og vupti! så har du en kikkert til når du skal en tur på safari!

torsdag den 19. januar 2012

Ja, hvad kan man egentlig bruge det til?

Jeg har fundet ud af at toiletpapir faktisk har mange flere muligheder end man lige umiddelbart skulle tro...
jo jo, tag ikke fejl af det lidt kedelige look og de knap så indbydende associationer toiletpapir som regel vil vække hos folk ved første øjekast.
Det har mange muligheder, og så er det ovenikøbet forholdsvis billigt.
Så HER kommer så første ud af mange nyttige tip:

HVEM har ikke prøvet at købe en pose gulerødder, med den forhåbning at kunne tage en frisk, sprød gulerod i løbet af den efterfølgende uge. Det lykkes også første dag. Og måske også anden. Men så på tredje dagen. Oh skræk, hvad venter der ikke nede i gulerodsposen? en klam bunke af våde, fedtede gulerødder!! ØV!
Men fortvivl ikke. Her kan toiletpapiret nemlig komme dig til undsætning. Du starter med at åbne posen allerede den dag du køber den, så gulerødderne kan ånde. Derefter tager du et par stykker toiletpapir og ligger ned blandt gulerødderne uden at krølle papiret for meget.
Toiletpapiret vil da nænsomt suge fugt væk fra gulerødderne. Og vupti! Du har friske gulerødder i laaaang, laaaang tid.
MUMS!